Viktor

Viktor er vores første hund, ja faktisk er Coton Randers opkaldt efter ham. Han er af racen Coton dé Tuléar.

Viktor 10 uger

Viktors foerste dag

 Viktor 10 uger  Viktors første aften hos os

 

I 2004 blev Viktor født, og jeg havde meget længe drømt om at få min egen hund, efter jeg var flyttet hjemmefra. Men det skulle vente, til jeg boede i hus med have. Racen var stadig temmelig sjælden i Danmark. Jeg fandt selv frem til den, da det var vigtigt med en "allergi-venlig" hund. Viktor levede op til alle drømme, jeg nogensinde kunne have til en hund.

 

 Viktors mor Daisy  Viktors Far Bull 2004
 Viktors mor Daisy  Viktors far Bull

 


Første gang jeg mødte Viktor, var han ca. 7 uger gammel. Hans 2 søstre sloges med moderen, mens han bare sad roligt og betragtede det hele. Jeg kunne vælge mellem ham og den ene pige, hvilket jeg måtte hjem og sove på. Valget blev selvfølgelig den smukke hvide dreng med champagne farvede ører.

Viktor juletræ 2 12 uger dec 2004
Viktors første jul

 

Nu er Viktor 8 år (2013). Han er en dejlig hund, som er meget knyttet til mig. Han fungerer fint sammen med vores andre 3 hunde, men foretrækkert klart os mennesker. At få lov at ligge og putte i sengen, med hovedet på hovedpuden, er noget af det bedste han ved.
Kommer der nogen på besøg med en baby eller små børn, så bliver han ellevild. Da min datter var lille, passede han utroligt godt på hende. Når hun lå og sov i barnevognen, så blev han liggende ved siden af. Det så ud til, at han virkeligt ikke forstod hvordan jeg dog kunne forlade hende. 
Viktor er meget klog og reagerer hurtigt på ord og handlinger, som han forbinder med noget godt. En gå-tur er altid fantastisk, om det så er nytårsaften og raketterne flyver omkring os. Han hader at gå ud i haven når det regner, men en gå-tur i reng gør ikke noget.
Viktor er lærenem og lærte hurtigt de alm. "tricks", men også nogle lidt mere sjove og cirkus-agtige kunster elsker han at udføre. Han er stadig lige legesyg og sjov, som da han var lille.

 

 6
Viktor (til højre) og hans første fødte søn Kosmo

 

1 FOTO 1a
De søde børn :o) Kosmo og Viktor
FOTO 2a FOTO 3a
   
34 Viktor2