Coton Randers Hundesalon
Der kan pt. godt optages nye kunder - send da en e-mail!
Bestil tid online her!
![]() |
![]() |
I Coton Randers' hundesalon kan du få klippet din hund. Vi klipper og soignerer hunde i alle størrelser med maskine og saks. Det er ikke muligt, at få trimmet de ruhårede racer, men ønskes der istedet en klipning af disse, kan dette sagtens lade sig gøre.
I forbindelse med klipningen, vil hunden normaltvis blive badet og vasket med en lækker shampoo, som passer specielt til hundens pelstype og behov.
Det er muligt, at købe af salonens økologiske shampo serie fra B&B og andre gode mærker. Se div. pelspleje produkter nederst på siden.
Alt udstyr i salonen er professionelt, hvilket sammen med frisørens kunnen, sikrer et flot resultat.
Vi tager os rigtigt godt af din hund. Det er meget vigtigt, at den føler sig så tryg som muligt ved at komme i salonen. Det skal på ingen måde gøre ondt, at være hos frisøren! Alle hunde bliver behandlet som var de mine egne.
Derfor får en hund aldrig snor eller mundkurv på, mens den bliver klippet. Vi ønsker ikke at den skal føle tvang og blive for presset. Er en hund meget nervøs for at være ved frisøren, fordi den måske en gang har haft en dårlig oplevelse, eller den kan finde på at blive aggressiv over for frisøren pga. angst eller alderdom, da vil ejeren blive bedt om at være tilstede sammen med hunden under klipningen, for at give den større tryghed. Dog tager vi ikke imod hunde der vil bide!
De aller fleste hunde går det bedst med, når ejeren ikke er tilstede. Dette skyldes at de for nemt skifter fokus og bliver distraherede. Mange hunde der ikke kan lide, at ejeren børster eller klipper dem, vil have en anden adfærd hos frisøren, da det dårlige mønster netop kan brydes her.
Stort set ingen hunde kan lide at blive tørret med hårtørreren i hovedet, derfor vil dette ikke blive gjort, såfremt de er blevet vasket der og er paniske over for at blive tørret. Det samme kan forekomme ved f.eks. forpoter og brystkasse. Vi vil hellere udlevere en lidt våd hund end en skræmt hund!
En klipning tager oftest 75 min - 1,5 time, alt efter om hunden også skal i bad. Vi bestræber os på, at besøget foregår så effektivt som muligt, så hunden ikke skal være her længere end nødvendigt. Det er vores vurdering, at en hund ikke har tålmodighed til at stå stille i længere tid. Det kan vi se, fordi hundene her ikke bliver bundet op under klipningen. En hvalpe klipning tager max 1 time. Deres tålmodighed er selvfølgelig ikke så god, som hos en voksen hund.
Er hunden meget filtet i pelsen, kan klipningen nogle gange tage lidt længere tid og være lidt mere vanskelig for hunden. Alene derfor, bør man få sin hund klippet i tide, så den kommer så nemt som muligt igennem klipningen. Tager klipningen længere tid end der er afsat, vil der kommet et lille gebyr på.
![]() |
![]() |
Shih Tzu med længere klippet pels | Springer med helt kort klippet pels |
Hvis du vil forberede din hund på at gå til frisør, er der nogle ting du der hjemme kan være opmærksom på:
- Børst den jævnligt. Tag den gerne op på et bestemt bord hver gang. Så ved den hvad det går ud på. Det skal gøres fra den er lille hvalp, så den bliver klar til sin første klipning.
- Lær den at det er i orden, at man rører ved dens poter og ører. Mange hunde kan ikke lide at man gør det, da de ikke er vant til det.
- Lad være med at drille den med støvsugeren! Er den vant til det, vil den på ingen måde acceptere, at vi tørrer den efter badet i salonen.
- Lige inden besøges i salonen skal du sørge for at lufte hunden godt. Det er synd, hvis den står og er trængende, mens den klippes. Hanhunde føler ofte trang til at lette ben inde i salonen, da de kan lugte der har været andre hunde. Så luft den godt forinden!
Bichon Havanais |
Hundehvalpens første besøg i salonen:
Er hvalpen under 6 mdr. den første gang den kommer i salonen, så anbefaler vi en hvalpeklipning. Dvs. at den klippes uden bad og føntørring, mens ejeren er til stede. Det vil gøre hvalpen tryg ved situationen. Vi tager det stille og roligt, og næste gang er den klar til at være alene og få en komplet behandling, hvor den kan huske, at det ikke var så galt, at gå til frisør.
Den perfekte alder for en hvalps første besøg i salonen er ca. 5 mdr. De langhårede racer kan godt trænge til at blive studset ved øjne og poter før denne alder. Da kan der bestilles særskilt tid til dette, uanset hvor ung hvalpen er.
For god ordensskyld skal det nævnes, at det ikke er muligt, at få pengene retur for en klipning, såfremt du ikke bliver tilfreds med resultatet!
Beskriv i stedet godt hvordan du ønsker den klippet, hvis der er særlige ønsker. Når du henter den, kan vi sagtens tilrette den lidt, hvis der er noget du gerne vil have ændret. Der er ingen frisører der klipper ens, og derfor vil en klipning ikke blive magen til det, du måske er vant til fra et andet sted.
Jeg vil ikke anbefale, at man lader sin hund blive klippet mange forskellige steder, alt efter hvor lang ventetid der er. Det er rarere for hunden, at den kommer et sted den kender og til en frisør den har et godt forhold til.
Her kommer mange langhårde hunderacer, og disse hunde har meget krævende pelse. Ofte har ejerne svært ved at holde pelsen fri for filt. Filt kommer når pelsen når en vis længde og kræver mere pleje ifa. børstning. Ved 1 års alderen skifter hunden til voksen pels, og det filtrer meget det næste års tid! I denne periode anbefales det, at holde pelsen nogenlunde kort. Når en hund kommer med meget filt i pelsen, vil det blive klippet af. Så jo tættere filten sidder mod huden, jo kortere vil pelsen blive klippet. Forbered jer på en stor forandring af hundens udseende, den første gang den bliver klippet kort, og forstå at det er en nødvendighed, hvis I ikke selv kan holde filten væk. Vi kan ikke trylle :) Pelsen ser måske flot ud udefra i det yderste lag, men kan være gennem filtret i hele bunden. Hunden bliver rigtig glad for at få det klippet af, da det er meget generende og varmt at rende rundt med.
![]() |
![]() |
Coton dé Tuléar |
Coton dé Tuléar |
For hundens og den næste hunds skyld, er det bedst at hente den til aftalt tid. Du får altid af vide, hvornår du kan hente den igen, når du kommer med den. Der er ingen grund til, at den skal være i salonen længere end nødvendigt, og så undgår den oftest hos os, at støde på en anden hund. Vi foretrækker at have en enkelt hund inde af gangen, med mindre det er hunde der er afleveret af den samme ejer. Det giver en dejlig ro og mindre stress for hundene.
Telefonen bliver ikke taget mens jeg klipper eller aften/weekend, så send gerne en mail eller sms ved spørgsmål. Så svarer jeg hurtigst muligt. Klippetider skal bestilles online:
ÅBNINGSTIDER: 8.30 - 14.30/16
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - Mobil: 29 21 09 59
PRISER - Pr. 1/3 2020
Klip og vask af mini hund (Yorkie, Chihuahua..) U/bad 550 kr. |
600 kr. incl. moms |
Klip og vask af lille langhåret hund (Coton, Havaneser, Shih Tzu..) U/bad 600-650 kr. |
675-700 kr. incl. moms |
Klip og vask af lille korthåret hund (Westie, Cairn T., Cavalier..) U/bad 600 kr. |
650 kr. incl. moms |
Klip af lille MEGET langhåret hund Hvor pelsen skal være 5 cm + efter klip Bades hjemme fra - Klip U/bad |
675-700 kr. incl. moms |
Klip af mellem hund (Cocker, Springer...) U/bad 650-675 kr. |
700 kr. incl. moms |
Klip af stor langhåret hund Der er ikke mulighed for bad! (Golden Retriever, Berner Sennen..) |
800 kr. incl. moms |
Tillæg ved meget filtret pels, der gør klippetiden længere end planlagt |
|
Hvalpeklip uden bad 3-6 mdr. |
600 kr. incl. moms |
Kaninklip (bookes som mini-hund u/bad) |
550 kr. incl. moms |
QUICK TIDER: Er incl. i de fulde klipninger, men kan bookes separat |
|
Negleklip Tilbydes også til kaniner og marsvin |
80 kr. incl. moms |
Poteklip (pels påpoterne) |
100 kr. incl. moms |
Hovedklip (pels ved øjnene m.m.) |
100 kr. incl. moms |
Maveklip (pelsen under maven) |
80 kr. incl. moms |
Øre -pluk, -klip, -rens (fjerne pels på og i ørerne/rensning) |
80 kr. incl. moms |
"Før" billede af Puddel/Yorkshire Terrier | "Efter" billede af Puddel/Yorkshire Terrier |
![]() |
![]() |
Bichon Havanais med bamseklippet pels | Bichon Havanais med helt kort klippet pels. |
Bichon Havanais klar til udstilling med pels i fuld længde. | West Highland White Terrier / "Westie" |
![]() |
|
Coton dé Tuléar med bamseklippet pels - krøllet pelstype |
Coton Dé Tuléar med bamseklippet pels - glat pelstype |
![]() |
|
Yorkshire Terrier / "Yorkie" | Papillon |
![]() |
![]() |
Lhasa Apso med kortklippet pels | Lhasa Apso med bamseklippet pels |
![]() |
![]() |
New Foundlaender | En af mine største kunder i salonen |
![]() |
![]() |
Mellem Puddel med kort klip | Mellem Puddel/Lhasa Apso Mix med bamseklip |
![]() |
![]() |
Pekingeser med længere klippet pels | Skotte Terrier |
![]() |
![]() |
Cavailer King Charles Spaniel klippet helt kort |
Cairn Terrier - Har du flere hunde, må de gerne følges ad til frisøren |
![]() |
![]() |
|
Cocker Spaniel klippet med faner | Coton dé Tuléar / "Bomuldshund" klippet i længere bamseklip |
Cavalier King Charles Spaniel klippet med små faner |
Billederne er et udpluk af salonens kunder. Af andre racer kan bl.a. nævnes:
Shih Tzu - Lhasa Apso - Malteser - Bichon Frise - Puddel - Lowchen - Pomeranian - Silky Terrier - Cairn Terrier - Skotte Terrier - Havaton - Cavapoo
Pelspleje produkter og udstyr sælges i salonen
Der kan i butikken og salonen betales kontant eller via MobileShop (MobilePay).